Per Bangsgaard´s hjemmeside.

sort stork

latin : Ciconia nigra
har ynglet i Danamrk ,men yngler nu.

sort stork

Levested
Udbredelsesområdet strækker sig fra det centrale Europa i et bælte østover gennem det centrale Asien til Stillehavskysten. Herudover findes der også en bestand i Spanien. Danmark ligger i dag tilsyneladende nord for hovedudbredelsesområdet i modsætning til for 150 år siden, hvor den ynglede fåtalligt over hele landet, hyppigst i Jylland. De seneste 50 år har der kun været enkelte, sporadiske yngleforsøg i Danmark.

sort stork

I sommerhalvåret fra april til september ses der årligt i størrelsesordenen 20 til 35 sorte storke i Danmark på forlænget træk og i form af omstrejfende ikke-ynglende individer. De bedste steder at opleve denne sjældne, attraktive fugl er på træklokaliteter som Skagen og Østmøn i maj og ved Stevns, Sydlangeland, Sydfalster og Sydlolland i august-september. Der ses hyppigst sorte storke i Danmark i forbindelse med lune sydøstlige vinde og varmt vejr. Den sorte stork overvintrer ligesom hvid stork...

sort stork

Føde
Den sorte storks hovedføde er fisk, padder og andre smådyr, som den fanger i vandløb og andre vådområder i og uden for skoven.

sort stork

den her sort stork så jeg ved Rømø dæmningen i 2021.

sort stork

skestorke

latin : Platalea leucorodia

yngler i Danmark

skestorke

Levested
Der findes spredte bestande i Holland, Spanien, Sydøsteuropa og videre østpå gennem Asien. Danmark er det nordligste yngleområde for arten.

skestorke

Genindvandringen til Danmark skete i 1996 efter 27 års fravær, og bestanden blev i 2006 opgjort til 33 par fordelt på to lokaliteter, en ved Skjern Å deltaet og en i Nibe Bredning i Limfjorden. I 2007 blev der optalt 46 par, heraf 2 på Langli, der således er den tredje koloni. Denne nye koloni blev desværre ødelagt af ekstremt højvande i dagene efter Sankt Hans. I 2008 var antallet af ynglepar steget til ca. 60. Der har været stedfaste fugle på bl.a. Møn og på Fyn, men endnu er der ikke registre...

skestorke.

Flokken har været gradvis stigende, og i juli-august 2006 taltes der helt op til knap hundrede individer på Bygholm Engen, mens der ved Skjern Å og den sydlige del af Ringkøbing Fjord blev talt omkring 50 fugle.

skestorke

Skestorkene ankommer i marts-april og trækker sydpå i september. Vinterkvarteret er i Vestafrikas udstrakte floddeltaer og vadehavsområder i Marokko og Mauretanien.

skestorke

Føde
Fødesøgningen sker, ved at næbbet bevæges sidelæns gennem vandet, mens fuglen langsomt bevæger sig fremad. Herved finder den frem til de småfisk, insektlarver, snegle, muslinger og krebsdyr, som udgør hovedparten af føden.

skestorke

Skestorken er trods sit danske navn ikke en stork, men hører til de eksotiske ibisser.

skestorke

Næb formet som en ske
Det danske navn “ske”-stork kommer af fuglens brede, skeformede næb. På engelsk hedder fuglen “spoonbill” – skenæb. Fuglen bruger det spatelformede næb til at søge føde i det lave vand, hvor næbbet bevæges sidelæns gennem vandet – fra side til side som en detektor, mens fuglen langsomt bevæger sig fremad. På den måde afsøges området for småfisk, snegle, insektlarver, krebsdyr m.m.

skestorke

DSC_075622

skestorke

Yngler i kolonier på jorden – gerne skjult i tagrør
Skestorken foretrækker åbne kystområder, laguner og floddeltaer og placerer gerne reden på tagrør-bevoksede småøer, hvor kolonien ikke trues af ræve. Skestorkene ruger gerne flere sammen i kolonier og reden etableres på jorden. Nogle af de bedste steder at opleve skestorke i Danmark er ved Skjern Enge i Vestjylland og Vejlerne i Nordjylland, særligt hen på sommeren, hvor ungerne er flyvefærdige og samles i større grupper. Ved Vejlerne kan der s...

skestorke

fiskehejre

latin: Ardea cinerea
yngler i Danmark.
Føde
Hovedparten af fiskehejrens føde består af fisk, men den kan også indtage mindre pattedyr som mus og mosegrise samt fugleunger. Som supplement spiser den også korn og frugt.

fiskehejre

iskehejren yngler i kolonier, der varierer meget i størrelse fra nogle få par til flere hundrede. De største kolonier ligger omkring Roskilde fjord, i Sydsjælland, på Lolland-Falster og i den vestlige del af Limfjorden. Reden anlægges i toppen af høje træer. Oprindeligt foretrak arten løvtræer, men vælger nu ligeså gerne nåletræer. De første fiskehejrer kan i milde vintre indtage reden allerede i februar, mens kolonien ofte først er fuldtallig i maj.

fiskehejer

hvid stork

latin: Ciconia ciconia

yngler i Danmark.

hvid stork

Levested
Den hvide stork er hovedsaglig udbredt i det østlige Europa, Spanien og Portugal, Grækenland og Tyrkiet samt det nordvestligste Afrika. Et par andre racer lever i det centrale og det østlige Asien.

hvid stork

I Danmark ynglede storken tidligere på bygninger i nærheden af ådale, eng- og vådområder eller marskenge. I de senere årtier har storken hovedsaglig været at finde i det sydlige Jylland. Ribe er en klassisk lokalitet for arten. Efter et par års fravær kunne man igen i 2004 opleve storkeparrets højlydte klapren med næbbet (knebren) ved Ribe Domkirke, når parret hilste på hinanden.

hvid stork

Føde
Storken æder næsten alt, hvad der rører sig, hvor den færdes. Således står menuen på alt fra padder, slanger, fisk, orme til gnavere, insekter, snegle og fugleunger. I Danmark har padder dog altid udgjort en meget væsentlig fødekilde. Storken har gennem århundreder tilpasset sig landbrug med dyrehold og høslæt, der gør byttedyrene tilgængelige.

hvid stork

De fleste af de nordøsteuropæiske og de danske storke trækker øst om Middelhavet for at overvintre i det sydlige Afrika. De vesteuropæiske storke derimod trækker over Gibraltarstrædet; visse overvintrer dog i Sydspanie

hvid stork

ca 10 par har ynglet.

hvid stork

i 2022 har storkene fået mellem 10-15 unger.

hvid stork

sølvhejre

latin: Ardea alba
yngler i Danmark.

sølvhejre

De største bestande forekommer i Ungarn og Østrig og specielt Rusland og Ukraine. Den yngler parvis eller i kolonier med en vis afstand mellem rederne i store, lavvandede søer og sumpe, gerne med rørskov, og jager både i vådområder og på enge. Sølvhejren yngler endnu ikke herhjemme, men træffes stadig oftere, specielt i sommerhalvåret. Den ses mest ved kystnære vådområder, f.eks. i Vejlerne, Vadehavsområdet og Klydesøen på Vestamager.

sølv hejre

Sølvhejren er delvis trækfugl. De europæiske ynglefugle overvintrer primært i Sydeuropa og det sydlige Afrika.

sølv hejre

Føde
Sølvhejren tager mange fisk og vandinsekter; i mere tørre perioder tager den også mindre pattedyr som f.eks. mosegrise, samt firben og landinsekter. Den kan også tage bløddyr og fugleunger. Den fouragerer ligesom fiskehejren ved at stå stille på lavt vand og vente på, at en fisk kommer forbi, men den kan også jage mere aktivt ved at gå ret hurtigt gennem vandet.