Per Bangsgaard´s hjemmeside.

ellekrage

LATIN : Coracias garrulus

yngler ikke i Danmark.

trægfugl-

ellekrage

Ellekragen er en trækfugl som yngler i det nordlige Afrika, sydlige og sydøstlige Europa, Mellemøsten og østpå til det sydvestlige Sibirien og Centralasien

ellekrage

Sin nordligste forekomst har den ved Den Finske Bugt og ved søen Ladoga i Rusland..

ellekrage

Den overvintrer over store dele af subsaharisk Afrika med en majoritet i det østlige Afrika

ellekrage

Den trækker til sit vinterkvarter i august-september, undertiden ind i oktober, og vender tilbage til sit yngleområde i april-maj.[

ellekrage

Ellekragen har tidligere været en ynglefugl i Danmark til omkring midten af 1800-tallet. Det sidste sikre ynglefund er fra 1868

ellekrage

Nu er den kun en meget sjælden træk- og sommergæst fra Østeuropa og i perioden 1990-2015 observeredes kun 6 individer i Danmark

ellekrage

Den her ellekrag var på træk her i Danamrk i 2020.

ellekrage

I Spanien hænger de redekasser op til ellekragerne.

ellekrage

Ellekragen foretrækker åbne, tørre, savanne- og hedeagtige habitater med enkelte store gamle træer

ellekrage

Ellekragen yngler i territorier, der forsvares overfor artsfæller.

ellekrage

en bygger sin rede i huller i gamle træer, helst i eg, asp eller bøg, men også gran og den lægger 3-5 hvide æg.

ellekrage

Ofte overtager den huller efter spætter.

ellekrage

Æggene ruges i cirka 18 døgn, fortrinsvis af hunnen, og ungerne bliver flyvedygtige efter 3-4 uger.[8]

ellekrage

øden består hovedsageligt af insekter, men den æder også larver, orme, små frøer og til og med mus.

ellekrage

hærfugl

latin : UPUPA EPOPS

få ynglepar

trækfugl.

hærfugl

Hærfuglen er udbredt i store dele af Europa og i et bredt bælte gennem Asien, østpå til Stillehavet. I Europa er den på retur i Nordvesteuropa.

hærfugl

I Danmark er der kun rapporteret om ganske få sikre ynglefund i det 20. århundrede, alle i Vestjylland.

hærfugl

De europæiske hærfugle overvintrer i et mindre antal i Sydspanien og Nordafrika og ellers i Afrika syd for Sahara,

hærfugl

Hærfuglen lever næsten udelukkende af animalsk føde, specielt større insekter og deres larver og pupper.

hærfugl

Fakta
Levesteder: Det åbne land
Vingefang: 42-46 cm
Længde: 26-28 cm
Vægt: 55-80 g
Kuldstørrelse: 5-8 æg
Antal kuld: 1-2
Rugetid: 15-18 dage
Ungetid: 25-29 dage

hærfugl

Kønnene er stort set ens, men hannen har rosa anstrøg på hovedsider, bryst og flanker. Visse hunner kan kendes på hvide fjer på struben og en mere brun tone på brystet.

hærfugl

Ungfuglen har et kortere, mere lige næb og en mørkere fjerdragt. Desuden har det hvide halebånd sorte pletter.

hærfugl

Stemme: Sangen er et blødt, vidtlydende ”bu-bu-bu”, som kan ligne en kort strofe fra en Perleugle. Et dæmpet og hvæsende ”ah-ah-ah” kan også høres.

hærfugl

Den her hærfugl var i Danmark i 2022

hærfugl

silkehale

Latin : BOMBYCILLDAE
yngler ikke i Danmark

silkehale

Silkehalen har en længde på 19-23 centimeter, et vingefang på 32-35,5 centimeter og vejer i gennemsnit 55 gram

silkehale

silkehaler (Bombycillidae) er en familie af spurvefugle

silkehale

Hunnen ligner meget hannen, men har et smallere gult endebånd på halen, den sorte strube er utydeligere afgrænset og vingetegningerne en anelse mindre markante

silkehale

Ungfugle er blegere end de voksne, med lysere underside, kun få røde vingespidser, intet sort på struben og en smallere ansigtsmaske.

silkehale

Silkehalen har en cirkumpolar udbredelse, idet den yngler i de nordlige dele af Europa, Asien og Nordamerka.

silkehale

De fleste fugle yngler i et område mellem 60–67°N, i Skandinavien op til 70°N.

silkehale

Ynglehabitaten er nåleskove, oftest nær vandet.

silkehale

Parret bygger en kopformet rede i et træ eller en busk, ofte nær stammen

silkehale

Kuldet består af 3-7 æg, der ruges af hunnen i 13-14 dage.

silkehale

Ungerne fodres af begge forældrefugle, først mest med insekter, men derefter især bær. De flyver fra reden efter cirka 14-16 dage.

silkehale

Dansk: Silkehale
Latin: Bombycilla garrulus
Autor: (Linnaeus, 1758)
Slægt: Bombycilla
Familie: Silkehaler
Orden: Spurvefugle
Klasse: Fugle
Rige: Dyreriget
Rødliste:
Status: Almindelig i Danmark
Antal fund: 2.973

silkehale

Udbredelse: Forekommer i hele Danmark om vinteren, men antallet svinger meget år for år.

silkehale

Hvornår ses den?: Ses på trækket i Danmark fra oktober til maj. Nogle år forekommer der invasioner pga. ringe bærsætning i Skandinavien og så ankommer fuglene tidligere og forlader os senere.

silkehale

Biologi: Silkehaler er bærspecialister, men lever af insekter i yngletiden. Lever uden for yngletiden i store flokke som oftest ses på buske og træer med bær. Silkehaler bliver ikke berusede af gærede bær, da deres lever er meget stor og derfor kan omsætte selv store mængder alkohol.

silkehale

gøgen

LATIN : Cuculus canorus

ynglefugl g trækfugl-

gøgen

Fakta
Vingefang: 55-65 cm
Længde: 33 cm
Vægt: 105-130 g
Ynglealder: 2 år
Kuldstørrelse: op til 25 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 12 dage
Ungetid: 20-23 dage

gøgen

Hunnen lægger ét æg i de forskellige reder og æder gerne et eller flere af værtsfuglens æg. Gøgeungen kommer ud af ægget som den første, bl.a. fordi fosteret allerede begynder at udvikle sig i hunnens æggeleder.

gøgen

alm. yngle fugl I Danmark
gøgen overvintrer i Afrika syd for Sahara.

kohejre

Kohejren (Bubulcus ibis) er en fugl i hejrefamilien

kohejre

Kohejre yngler i kolonier i træer og buske ved floder og søer

kohejre

Den har en imponerende ekspansion fra Afrika til Syd- og Nordamerika samt Caribien, hvor det er dokumenteret, at den kan udkonkurrere andre hejre-arter fra et område. Den ses tit i flokke, som den der besøgte Gullestrup ved Herning i 2019.

kohejre

Kohejren har en meget varieret diæt, hvor den fouragerer på alt fra insekter, bløddyr, amfibier og er sågar blevet set jagende efter trækkende sangere i Florida.